Gensters British Shorthair
 

Nyheder

2010:
 
4. september 2010:
Nogle gange bliver man som opdrætter nødt til at se i øjnene, at ikke alle katte trives sammen. Det er derfor med blødende hjerte at jeg må indse, at jeg er nødt til at finde et nyt hjem til Kaja. Kaja er en fantastisk kæle-kat med et rigtig godt sind, hun trives bare ikke sammen med andre hunkatte og det skaber for megen uro i flokken. Hun blev steriliseret sidst i juli, men hun er stadig utroligt dominerende overfor Silver Tiona og Joeline. Det er heller ikke rart for Kaja at hun føler sig nødsaget til at "forsvare" sin plads i flokken, så også for hendes skyld er det nødvendigt med en omplacering. Kaja sælges kun som indekat, men meget gerne med mulighed for adgang til lukket kattegård/have. Jeg giver gerne gode råd til etablering af indhegning - det er slet ikke så meget der skal til :-) Kaja er steriliseret, chipmærket, vaccineret og sundhedstjekket hos dyrlægen. For at undgå at Kaja skal være alene-kat kan Balu evt. følges med hende til hendes nye hjem. Send en e-mail (bgenster@gmail.com)  eller ring til mig (30626304), hvis du er interesseret i Kaja, så kan vi tage en snak om gensidige forventninger.
 
1. september 2010:
 
I løbet af kort tid flytter Juana ind hos os. Juana er af racen Ragdoll og er blue-mitted. Det har længe været et stort ønske at få endnu en Ragdoll og vi glæder os rigtig meget til Juana flytter ind. Juana er født den 7. maj 2010 og bor i øjeblikket hos sin opdrætter i Tyskland. Mere følger..... 
 
20. august 2010:
Idag har jeg hentet Eidahls Aicha Gensters hos Anja i Hornslet. Aicha er datter af Gensters Breathtaking Dina fra mit b-kuld og Romoses Jasper. Aicha er fuldfarvet lilla med maskegén. Hun er en rigtig fin lille pige. Hun er meget kælen og snakkesaglig og vant til at være i hænder! Vi glæder os meget til at se hende vokse op og blive en del af familien!
 
27. juni 2010:
Jeg var på udstilling i Billund idag. Gensters DaCapo fik bedømmelsen EX1, som er det bedste i hans klasse (ungkat), Sinclair Vum Rousegaard fik sit første certifikat på vej på champion-titlen og Gensters Cornelius, der bos hos Janne i Århus, fik også sit første certikat som kastrat.
 
18. juni 2010:
Vi præsenterer vores nye familiemedlem DK Eidahls Aicha Genster. Aicha bor stadig hos Anja i Hornslet og flytter hjem til os sidst i august 2010. Aicha er datter af Gensters Breathtaking Dina og Romoses Jasper.
 
maj 2010:
Jeg har tilmeldt Gensters DaCapo og Sinclair vum Rousegaard til udstillingen i Billund søndag den 27. juni 2010.
 
10.04.2010:
Gensters Donnatella Eidahls har været på sin første udstilling i Grenå. Hun fik bedømmelsen EX1, som er det bedste i hendes aldersgruppe. Stort tillykke til Anja og Donnatella!
 
14.03.2010:
Igår flyttede Gensters Donnatella hjemmefra. Hun bor nu Anja i Hornslet sammen med Dina fra b-kuldet og Ginny fra a-kuldet.
 
31.01.2010: 
Gensters DaCapo har fået sin egen side, se under avlskatte
 
16.01.2010:
Gensters Breathtaking Dina er blevet champion på udstillingen i Vejen idag! Stort tillykke til Anja og Dina!
 
13.01.2010:
Silver Tiona No Demetra er blevet steriliseret idag. Det har været nødvendigt, fordi hun har fået allergi og jeg vil derfor selvfølgelig ikke bruge hende i avlen.  Hun bliver hos mig som kælekat.
 
 
2009:
14.12.2009: Kaja har født idag. Se mere under "killinger".
 
07.12.2009: Idag er Silver Tiona No Demetra, Gensters Neville, Gensters Cornelius og Gensters Breathtaking Dina blevet skannet for HCM og alle er fundet fri for HCM.
 
14.11.2009: Gensters Breathtaking Dina var på udstilling idag og fik sit 2. CAC og igen var det størrelsen dommeren fokuserede på. Stort tillykke til Anja og Dina :-)
 
17.10.2009: Vi var på udstilling i Årslev. Silver Tiona fik sit 1. CAC og fik en rigtig pæn kritik. Anja havde Gensters Ginny (nu kaldet Frøydis) fra a-kuldet og Gensters Breataking Dina fra b-kuldet med. Frøydis fik sit 2. CAC og Dina sit 1. CAC. Dommeren var imponeret over størrelsen på de to og det er jo rart at høre, når noget af det, jeg gerne vil have frem i "mine" killinger netop er størrelsen. At de også fik ros for deres points og pelsfarve er bare endnu et plus :-)
 
02.10.2009: Så er Sinclair Vum Rousegaard flyttet ind hos os. Han er bare rigtig fin og han klarede den lange rejse fra sit hjem i Luxemborg hertil så flot! Mere om ham følger snarest, jeg er vist mere træt end ham ovenpå den lange tur :-) Tusind, tusind tak til Myriam Goldschmidt for denne uimodståelige kat!
 
September 2009: Den 2.oktober henter jeg vores nyeste familiemedlem, Sinclair Vum Rousegaard, i Luxemborg. Han er i farven Black Silver Shaded ligesom Silver Tiona. Vi glæder os MEGET til at få ham hjem. Vi har ventet rigtig længe på ham og nu er ventetiden heldigvis snart forbi. Billeder m.m. følger..
Den 17. oktober er vi at finde på Katteklubbens udstilling i Årslev ved Odense. Vi har Silver Tiona med. Det er hendes første udstilling og det bliver meget spændende at se hvordan hun tager det!
 
01.07.2009: Joeline, Dina, Silver Tiona og Cornelius (killing fra c-kuldet) er gen-testet negativ (dvs.fri) for HCM-genet, der findes i bla. Ragdolls.
 
29.04.2009: Joeline, Kaja og Balu er idag skannet for HCM på Dyrehospitalet i Gråsten. De er alle tre skannet fri for HCM.
 
04.03.2009: Jeg har hentet Silver Tiona no Demetra i Riga, Letland. Silver Tiona er Black silver Shaded. Jeg faldt for Silver Tiona med det samme jeg så hende, hun har de mest fantastiske store grønne øjne og tegner rigtig lovende.
Birgitte Genster